Jeg troede jeg var lykkelig

Jeg troede oprigtigt, at jeg var det rette sted i mit liv. Den rette mand. Det rette job. Det rette liv.

Jeg rejste og jeg morede mig. Men et eller andet var ikke rigtigt. Et eller andet føltes forkert.

Men jeg havde ikke lyst til at lytte til den lille stemme der hviskede mig i øret.
Havde ikke lyst til at høre (eller mærke) at jeg slet ikke var glad, for det ville betyde at jeg skulle lave noget om.

At jeg ikke bare kunne fortsætte af den vej jeg var på. At jeg skulle bevæge mig derud på ukendt grund hvor jeg ikke vidste hvad der kunne ske.

Så i stedet for at lytte, så planlagde jeg endnu en rejse langt, langt væk. I stedet for at lytte, så bestilte jeg endnu et nyt køkken (selvom det eksisterende kun var 1 år gammelt) I stedet for at lytte, så brugte jeg uanede mængder af energi på at farve koordinere mine pigers underbukser med deres strømper. Jeg gjorde ALT for at blive fri for at lytte.

Men det blev tydeligere og tydeligere for mig. Jeg var trist om søndagen og ekstatisk om fredagen. Jeg talte dagene til næste ferie eller fridag. Jeg talte minutterne til jeg havde fri. Jeg hadede mit job.

Men i stedet for at være ærlig over for mig selv. I stedet for at tage mine egne behov og værdier seriøst, så fodrede jeg mig selv med overbevisninger om, at jeg ALDRIG ville få et job med så meget frihed, så mange ferier. At jeg Aldrig ville få et job hvor jeg tjente så meget. At jeg aldrig ville finde et job som jeg ville trives i. Kort sagt så fortalte jeg mig selv, at det aldrig ville blive bedre. At et job bare er noget der skulle overstås og at jeg bare ikke var en der kunne passe ind på arbejdsmarkedet.

Men hvor tog jeg fejl

Det indså jeg først da jeg tog min coaching uddannelse.

For da jeg først turde slippe mine hæmmende overbevisninger og i stedet gå med mit hjerte og ikke med min frygt, så åbnede der sig en ny verden for mig. En verden hvor det var sjovt at gå på job. En verden hvor jeg ikke længtes efter ferier fordi jeg blev fyldt op. En verden hvor jeg ikke længere behøvede at bedøve mig selv med ligegyldige aktiviteter for mit liv var fuld af meningsfulde projekter.

Men det har været og er stadig en proces. Jeg skal stadig lytte til min sjæl og afstemme mine handlinger efter mine behov. Jeg skal stadig til tider stoppe mig selv, når jeg overbeviser mig selv om, at næste udviklingstrin er alt, alt for farligt. At det ikke kan lykkes – at jeg ikke kan lykkes. For nu ved jeg at det ikke er sandt.

I dag lever jeg af min passion og jeg har aldrig tjent så mange penge eller haft så meget fri (eller i hvert fald ikke følt at mit arbejde var en sur tjans) – men vigtigst af alt så har jeg aldrig været så glad!

Er du (også) for meget

– og holder det dig tilbage fra at udleve dine drømme?

Føler du nogen gange, at du er for meget? At du fylder for meget?
Har du som barn (eller voksen) fået af vide at du larmer?
Krummer du nogen gange tæer over dig selv, når du igen underholder en hel forsamling?

Jeg har en stor del af mit liv været usikker på om jeg var god nok.
Tvivlet på om dem omkring mig syntes jeg var for meget. Jeg er ellers vokset op i et kærligt hjem. Et hjem hvor jeg fik mange kram og meget opmærksomhed. Men jeg er også vokset op med en følelse af at være forkert. Af at være for meget – at fylde for meget!

Jeg er vokset op med bedsteforældre (som i den bedste tro) har opdraget mig med en undertone af ”at du skal ikke tro du er noget specielt”. Bedsteforælder der ofte tyssede på mig og med mine børneøjne kiggede med stolthed på min stille tilbagetrukne bror.

Jeg har fået tarvelige kommentarer fra de stille pigers forældre.

Ikke fordi jeg ikke behandlede deres børn pænt, men fordi min blotte tilstedeværelse skyggede for deres piger. Jeg husker specielt en gang, hvor en mor til en meeeget stille pige i klassen, efter at jeg havde haft en hovedrolle i skolens teaterstykke, kiggede på mig med foragt og nærmest hvæsede ”så HAR vi vist set dig” AV!

Den kommentar gjorde rigtig ondt. For ja, jeg elskede at være midtpunkt, at stå forrest på scenen eller fortælle sjove historier i frikvarteret. Jeg elskede opmærksomheden.

Jeg elskede at få folk til at grine – men i bund og grund ville jeg jo bare gerne ses, elskes og anderkendes.

Følelsen af at være for meget har siddet ved i mange år og den har i den grad holdt mig tilbage fra vise hvem jeg virkelig er og fra at turde, at stille mig offentligt frem. Det var først efter min skilsmisse for 7 år siden, at jeg for alvor begyndte at se mit eget lys.

Opdage at jeg ER noget specielt. At jeg har noget som denne verden har brug for og som jeg er sat i verden for bidrage med. At Jeg har noget som folk gerne vil høre og har brug for at høre. Det var her jeg opdagede, at jeg ikke skal være stille. At jeg skal bidrage og gøre en forskel.

Men følelsen af at være for meget dukker alligevel op fra tid til anden. En lille stemme i mit øre, der fortæller mig, at jeg skal være stille – at jeg skal tie stille.

For at lukke munden på den stemme, så har jeg måtte kigge på min skyggeside om, ”at være for meget” og jeg har i den proces indset at hvis man taler meget, så er det som oftest fordi man har meget på hjertet.

Og jeg har meget på hjertet. Så meget jeg gerne vil dele med dem, som holder sig tilbage fra at lade deres lys skinne og lader deres medførte gaver ligge ubrugt hen. Dem som også har noget de skal dele med verdenen.

Så kære skønne, fantastiske, larmende dig! Du er lige som du skal være!

Du skal ikke holde igen eller lade dig tysse på, for også du har noget som denne verden behøver. Noget som denne verden skal lære eller høre.

Vær ikke bange for, at du overskygger andre, for der er plads og sol nok til alle. Du er vigtigt og din stemme er vigtig. Så spred dine vinger og fyld alt det som du er skabt til at fylde. Verden venter på dig …

Sådan finder du den rette branche

Jeg sidder foran Stine. Hendes arme ligger over kors og hun ser vred ud alt imens hun hvæser ”jeg har ingen ide om hvad jeg skal. Jeg passer ikke ind og der er ingen jobs jeg har lyst til. Jeg har prøvet ALT!”.

Stine har givet op. Hun tror ikke længere på, at hun kan finde et job, som hun ikke bliver træt af efter et par måneder.

Hun har været igennem møllen flere gange og har haft mange korte ansættelser, men ingen jobs har kunne holde hende motiveret og det er endt med at hun har meldt sig syg og til sidst blevet fyret. Hun ved ikke hvad hun vil og har aldrig haft et drømmejob i sigte.

Du kender det sikkert godt. Du sidder der og du har ingen ide om hvilken retning du skal gå i. Du ved ikke hvad du vil beskæftige dig med – at der ikke findes det perfekte job til dig.

Men du tager fejl! For et ”drømmejob” handler sjældent om selve jobtitlen med om delkomponenterne i jobbet. Altså hvad selve jobbet består af. Men det kan være svært at se når vi ofte er meget fokuserede på hvad vi TROR jobbet indeholder og vi ikke er helt klar på hvad vi godt kan lide at lave og hvad vi er gode til.

Derfor er der her tre gode øvelser til hvordan du kan blive mere klar på hvad dit fremtidige job skal indeholde…

#1) MOODBOARD

Lav et MOODBOARD – du skal klippe/skrive/tegne de ting som du godt kan lide og som du er god til. De ting behøver ikke at have noget som helst med hvad du forbinder med et job at gøre. Bare ting der gør dig glad, motiveret, nysgerrig mm.

Derefter skal du ud fra hver ting beskrive HVAD det er ved denne ting du godt kan lide. Hvis du f.eks. har fundet et billede af en der strikker, så skal du fortælle hvad det er ved det at strikke, som du godt kan lide. På den måde kan hun finde frem til arbejdsopgaver der passer og som motiverer dig.

#2) OVERSIGT OVER TIDLIGERE JOBS

Skrive alle dine tidligere jobs/kurser/uddannelser mm ned i et skema. Ud fra hvert sted skal skriver du så skrive de arbejdsopgaverne som du varetog og til slut skrive ud fra hver af disse disse opgaver på en skala fra 1-10 hvor glad du var for den pågældende opgave og hvorfor du kunne/ikke kunne lide den.

Hvis du nu går med en drøm om en profession, som pt. ikke er realistisk eller der er andre ting der forhindrer dig i at varetage dette job, så beskriv de arbejdsopgaver, som du tænker der ville være lige dig i det job og hvorfor.

Du kan også kigge i dit netværk og find en (eller flere) der har et drømmejob som du syntes lyder som et fantastisk job og lave ovenstående øvelse.

Til slut skal du skrive ned, det som du ved meget om eller syntes du er god til – det ville jo være ærgerligt, hvis du overså nogle kompetencer, som kunne bruges i et job.

#3) SPØRG EN VEN

Spørg dine venner, familiemedlemmer, gamle kollegaer om hvilke jobs de tænker, at du ville være god til og hvorfor. Der ligger ofte rigtig mange gode oplysninger der, da det vi gør som det mest naturlige, for os selv kan være en gave for en arbejdsplads og oveni det, så er det som regel også noget vi godt kan lide. Hvis du ikke har mod på spørge dem, så skriv ned hvad du TROR de ville svare.

Øvelserne kan laves hver for sig eller sammen, men fælles for dem er, at de er spækfyldte med informationer omkring arbejdsopgaver og rutiner som passer godt til dig og som findes i mange andre jobs end et drømmejob. Nu er det kun fantasien der sætter grænser.

Det allerbedste ved disse øvelser er, at du får øjnene op for at der ER ting du er god til og arbejdsopgaver som du godt kan lide. Når vi finder et job hvor de ting vi laver giver mening og vi oplever at vi har succes (og også bliver udfordret), så bliver vi mere motiveret for at komme af sted og dermed forblive i arbejde. Ofte så har vi en forestilling om hvad et godt job skal indeholde med når vi bliver mere klar på hvad vi trives med at lave, så åbner der sig mange flere muligheder.

Ikke alle har brug for et job de elsker, men jeg tor på at vi alle har lyst til at bidrage, udvikle os og tage styring over vores eget liv og det er nu engang sjovere at gå på arbejde af lyst og ikke af tvang

Derfor kommer du ingen vegne med dine drømme

Drivkraften bag alt, hvad vi laver og især ting, som vi har modstand på grundet frygt eller hæmmende overbevisninger, er motivation.

Motivation er altså en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende gerne skulle resultere i, at du når dine mål. Motivation er energi til at handle.

Så når du kigger på dit liv og du ikke har rykket på dine mål og drømme, så skyldes det altså at, du ikke har følt sig motiverede nok til at gøre dette.

Men lad os lige slå fast, at det dit ansvar at du er motiveret. Ansvaret for dit liv ligger hos dig – og kun dig og det er verdens mest fantastiske følelse, at komme i mål.

Så hvad kan du gøre for at motivere dig selv?

Her er tre gode råd til hvordan du kan hjælpe dig selv til at blive motiveret

#1) Fremhæv og fejr de fremskridt du allerede har gjort

Vi har alle brug for ros og anderkendelse (også fra os selv) og det styrker vores lyst og motivation til at handle. Intet er for småt til, at blive fejret.

#2) Appeller til dine følelser

Handling er ofte motiveret af følelser. Det kan både være frygten for noget vi ikke ønsker eller drømmen om noget andet end det vi har. Det kaldes henholdsvis væk-fra (som er mennesker der der er drevet mere af at undgå noget) og hen-imod (mennesker som er drevet af at opnå et nyt resultat eller forandring) motivation. Vi besidder dem begge, men der er som oftest en af dem der er mere dominerende end den anden. Så find ud af hvad du bliver drevet af, så du ved hvorledes du kan motivere dig selv til handling.

#3) Skab succesopleveler- store som små.

Sørg for at give dig selv en opgave, som du med garanti kan løse og få succes med. Det vil giver dig blod på tanden til, at turde/have lyst til, at opnå mere.

Se videoen om hvorledes du forbliver motiverede.

Når frygt forvandles til motivation og drivkraft

Jeg har igennem årene mange gange fået fortalt, at jeg er modig og folk der hører min historie spørger mig tit hvordan jeg tør gøre de ting jeg gør.

Jeg føler mig ikke modigere end andre mennesker – jeg føler mig faktisk sjældent særlig modig. Jeg tror at min drivkraft ligger i, at jeg simpelthen ikke tør at lade være. Jeg er bange! Bange for at leve et middelmådigt liv. Bange for at gå glip af noget. Bange for at ikke at kunne give mine børn det de har brug for, men mest af alt bange for at være ulykkelig, trist og bitter.

Har jeg haft dage uden mod hvor jeg har ligget i fosterstilling og tænkt worst case scenario tanker? Hvor jeg har slået mig selv oveni hovedet og ikke kunne se mit potentiale og mine talenter?
Ja! Det kan du bande på, at jeg har. Er jeg stolt af den person jeg er i de dage? – Hell No!!!.

Men for mig handler det ikke så meget om, ikke at føle frygt, men mere om hvordan jeg BRUGER den frygt. For for mig er frygt helt sikkert en drivkraft – ikke lige når jeg står midt i de allerværste tanker, men når jeg hanker op i mig selv og vender frygt til mod og handlekraft. Når jeg ikke længere overlader min skæbne til tilfældighederne med gør det der skal gøres for, at jeg kommer derhen hvor jeg gerne vil hen. Når jeg tager ansvar og udstikker retningen.

Og det med retning er vigtigt for mig. Jeg træffer ikke bare hovedløse beslutninger. Det betyder ikke, at jeg behøver at tænke alt til døde. Ofte træffer jeg hurtige beslutninger som er baseret på min intuition og som kommer fra mit hjerte. Det er de beslutninger som ALTID viser sig at være de bedste.

Så hvordan er det lige at man træffer beslutninger med sit hjerte? For at kunne gøre det, så er man nød til at vide hvad man ønsker i livet. Her snakker jeg ikke om materielle gode men hvilke følelser man ønsker opfyldt. De følelser er vores personlige værdier og de er vores indre kompas og navigerer vi efter dem vil vi føle ro og retning. Lever vi derimod i uoverensstemmelse med vores værdier, så oplever vi at vores liv er meningsløst. Den følelse kender jeg alt for godt.

Til at starte med var jeg var bare ikke bevidst om, at det var fordi jeg ikke var tro mod det jeg ønskede mig og som jeg var inderst inde. Jeg bildte mig selv ind, at jeg bare ikke var en person der KUNNE blive tilfreds – NOGENSINDE! Og samtidig jeg følte skam over at have så meget og ikke være rigtig glad. Det var først da jeg lyttede efter og blev opmærksom på hvad JEG gerne ville – ikke hvad samfundets normer fortalte mig jeg skulle klappe i hænderne over, at jeg kunne mærke min retning – at jeg blev bevidst.

Men bevidsthed er altid kommet med en pris for mig, for når jeg først VED bedre, så er jeg NØD til at handle anderledes. Hvorfor? Fordi jeg bliver bange for hvad der sker hvis jeg ikke gør det.

Så hver gang nu jeg føler frygt (når der vel og mærke ikke er en der er ved at blive kørt over eller der er ild i gardinerne og dermed en legitim grund til at blive bange), så ved jeg, at der er et eller andet sted i mit liv hvor jeg ikke lever ærligt. En lille stemme jeg har overruled fordi jeg er blevet forført af noget andet. En livsholdning, som jeg ikke er tro mod. Så frygt i sig selv er ikke en motivation, men det er ønsket om at igen at leve efter mine inderste værdier, drømme og overbevisninger.