Løber du også?

Kender du det, at der er noget, du rigtig gerne vil have? Noget du længes efter i dit liv? Men at det samtidigt også er det, du skubber væk, eller det du stikke af fra?

Det kender jeg alt for godt. I rigtig mange år løb jeg fra det, jeg rigtig gerne ville have. Stak af, når jeg kom for tæt på målet. Hvorfor? Fordi det blev alt for skræmmende, at opnå det jeg gerne ville – for så kunne jeg jo miste det igen. Eller finde ud af at det slet ikke var det, som jeg drømte om, og hvor ville det så efterlade mig? Jeg vendte ryggen til, for ikke at blive såret eller forladt – for ikke at blive knust.

Men for 8 år siden indså jeg, at jeg ikke kunne stikke af. Jeg kunne ikke længere løbe fra de ting, jeg gerne ville opnå i mit liv. Jeg kunne ikke længere udsætte mine drømme. Så jeg begyndte at kigge frygten i øjnene. Jeg begyndte at gøre ting, selvom jeg var hunderæd og bange. Jeg begyndte at handle på mine mål og mine drømme.

Men det kræver mod at blive ved, selv når man får et rap over nallerne. Og det kræver vedholdenhed at blive ved med at prøve, når man får et nej. Og det kræver tro at fortsætte, selv når alt ser håbløst ud. Om det er i kærlighed eller karriere, så kræver det tillid, at hænge i og holde fast.

Det er ikke fordi jeg er i mål endnu. Der er fortsat steder i mit liv, hvor jeg stadig fanger mig selv i at løbe. Drømme jeg stadig ikke forfølger. Følelser jeg ikke tør kigge på, og gamle mønstre jeg gentager om og om igen, fordi forandringen skræmmer livet ud af mig.

Men med bevidstheden så kommer handlekraften også. For jeg vil ikke gå glip af noget, fordi jeg er bange for at fejle. Jeg vil ikke fortryde de ting, jeg aldrig fik gjort, og jeg vil ikke miste fordi jeg ikke tør gå all-in.

Længe har jeg løbet fra (min trang til at ) at jeg rigtig gerne har ville (stå på ”scenen”) – stå der foran folk og tale. Jeg har bildt mig selv ind, at jeg ikke var dygtigt nok, vidste nok, (eller) var spændende nok. Folk omkring mig har i årevis opmuntret mig og skubbet til mig, fordi de har set et potentiale. Et potentiale som jeg ikke selv turde se og slet ikke tro på. Det var først da jeg stod der – da jeg sprang ud i det, at jeg for alvor kunne mærke, at det er der jeg hører til. At det er der, jeg føler mig hjemme. Alle mine bekymringer og bange anelser forsvandt og jeg nød, at gøre en af de ting, som jeg er skabt til at gøre. Som med et trylleslag forsvandt alle mine negative overbevisninger og alle mine fordomme over for mig selv. Og jeg besluttede lige der, at Jeg ikke længere vil løbe fra det.

Så hvad løber du fra? Løber du fra en relation, for ikke at blive såret? Løber du fra en karrieremulighed fordi du er bange for at de finder ud af at du ikke er kompetent nok? eller løber du fra noget helt tredje?

Her kommer en lille øvelse, som kan gøre dig mere bevidst om, hvad det er, du løber fra, og som kan få dig til at stoppe op …

  • Brug 5 min. på at skrive de ting ned, som du drømmer om, men som du endnu ikke handlet på.
  • Skriv ned ud fra hver drøm, hvorfor du ikke endnu har handlet på dem – og vær nu ærlig over for dig selv. Det nytter ikke noget, at du skriver, at du ikke har haft tid eller penge, for det er en prioritering – så hvad er det der for alvor har stoppet dig? Hvad er det du er bange for?
  • Træf så en beslutning om, at det skal være slut nu! Slut med dårlige undskyldninger. Slut med frygt. Slut med overspringshandlinger. Skriv hvad du vil gøre og hvornår, for at komme et skridt tættere på det, som du drømmer om.

Du har det her liv,, så – make it count <3

Tør du lytte?

Alt larmer! Tv’et larmer. Radioen larmer. Mobilen larmer. Hele samfundet larmer. Vi går rundt i en konstant støj. En støj der forhindrer os i at kunne høre vores egne tanker. Larm der drukner vores indre sjæls hvisken.

 

Jeg har selv været storforbruger af larm. Et tv der konstant kværnede i baggrunden, musik der fyldte et tomrum ud eller notifikatoner, der kaldte på min opmærksomhed fra diverse medier. Evindelig scrolling igennem ligegyldige Facebook opslag. Timelange telefonsamtaler. Alt hvad der kunne dulme min frygt for stilhed og overdøve mine tanker. For stilhed larmer. Især hvis man ikke har lyst til at høre hvad ens sjæl skriger efter. Hvis man ikke tør at lytte efter hvad ens indre vejviser opponerer mod. Stilheden kan være skræmmende, for her kan vi virkelig mærke, hvad der sker, og hvor vi er faret vild.

 

I mange år havde jeg ikke lyst til at lytte. Måske fordi jeg ubevidst vidste, at jeg i så fald var nødt til at handle på min indre stemme. Måske fordi larmen druknende en følelse af at være alene til trods for, at jeg aldrig var det fysisk. Ro var først noget jeg opsøgte, da jeg virkelig var klar til at lytte.

 

Stilhed er blevet en luksus, vi ikke længere tager for givet, men et gode vi må købe os til. Vi dyrker stilheden sammen med andre – for så er vi alligevel ikke helt alene med vores proces.

 

I januar var jeg på min første rejse helt alene. En uge uden sociale medier eller unødvendigt samvær. En uge hvor jeg boede alene og kun var sammen med andre når vi dyrkede yoga eller skulle spise. En uge hvor jeg valgte refleksion og stilhed. En uge hvor jeg i den grad lærte at nyde mit eget selskab og dyrke min ro. Og jeg kom forandret tilbage.

 

Jeg tror på, at vi skal tilbage til, at prioritere stilheden. Jeg tror på at larmen stresser vores krop og fjerner os fra os selv. Jeg tror på at det er i stilheden, at vi virkelig lytter – både til hinanden og til os selv.

 

Så her er tre gode råd til hvordan du får mere stilhed ind i dit liv

 

  • Sluk radio og tv, når du laver andre ting og alligevel ikke følger med.
  • Tag dage hvor du ikke logger på Facebook eller hvileløst googler ligegyldige katte-videoer på YouTube (okay, hvis det skræmmer livet ud af dig, så start med et par timer)
  • Sæt tid af i din kalender til stilhed uden mobil og sæt dine tanker fri.

 

Make your inner voice count – make yor life count <3

 

 

 

TO-DO or not TO-DO-LISTER

Jeg har altid været ret vild med to-do-lister.

Så vild at jeg kan finde på, at renskrive min to-do-lister FLERE gange i løbet af en dag. Jeg elsker at sætte flueben ude for udførte opgaver, og jeg nyder at se listen af opgaver blive mindre.

Men mine to-do lister har ikke altid været en hjælp for mig. Jeg er nemlig tidsoptimist, og der kom som regel ALLLLTTT for mange opgaver på listen, så jeg nærmeste tabte pusten, inden jeg overhovedet var kommet i gang. Jeg vidste heller aldrig rigtig, hvor jeg skulle starte, og hvor jeg skulle ende, og det skabte rum for en masse overspringshandlinger imellem opgaverne. Eller sådan var det i hvert fald, indtil jeg for nyligt ”opfandt” en ny måde at lave min to do liste. Den nye liste holder mig fokusret, så jeg rent faktisk får ordnet de opgaver, jeg sætter mig for – også dem, som det kræver lidt tilløb at få lavet.

Min nye to-do liste går i alt sin enkelthed ud på, at jeg som før, skriver alle mine opgaver ned på et stykke papir. Derefter tager jeg et nyt stykke papir og inddeler det i tidsintervaller – jeg beslutter simpelthen, hvor længe jeg vil bruge på den enkelte opgave. Det tvinger mig til, at være realistisk i forhold til, hvor meget jeg kan nå den pågældende dag. Jeg sørger for, at indlægge pauser, frokost mm, så der ingen undskyldning er for, at tjekke FB eller mails udenfor den afsatte tid. Allervigtigst så gør jeg plads til mit flueben, så jeg kan tikke opgaverne af, i takt med at de bliver udført.

Ikke nok med, at jeg ikke længere efter endt arbejdsdag sidder tilbage med en laaaaang liste med uløste opgaver, så bliver det også en konkurrence for mig at nå at løse opgaverne inden for den afsatte tid og endnu bedre – før.

Det, at der er afsat en bestemt tidsrum til en opgave, motiverer mig til at handle, da jeg kan se, at der også er en afslutning og, det er særligt vigtigt for mig, hvis jeg skal lave nogle af de opgaver, der kræver, at jeg tager mig selv i nakken.

Et lille ekstra tip er, at første opgave på listen er at lave to-do listen 😉 så kan du nærmeste starte dagen af med at tikke en veludført opgave af.

Alt er lige som det skal være!

det er et af de mantraer, som jeg bruger rigtig meget i mit liv og jeg tror på, at det er sandt –

Eller jeg tror i hvert fald på det, når alt går godt.

For det er så meget lettere, at tro på, at alt nok skal gå, når det går godt. Det er straks meget sværere, når livet viser tænder og frygtens grimme ansigt viser sig.

Og det er netop sådan jeg har det i disse dage. Jeg er bange. Bange for min fremtid. Bange for forandringerne. Bange for min økonomi. Bange for ikke at blive en succes. Kort sagt jeg er bange for ALT!  Og frygten sætter sig i min mave og forplumrer mit udsyn. Frygten visker alle tidligere succesoplevelser væk og hvisker i mit øre, at det jo ikke er sikkert at det vil gå godt denne gang og at jeg så vil stå med mine to piger helt uden et fundament.

Og jeg hopper i med begge ben. Ikke fordi jeg har erfaring med at det ikke går, men fordi jeg er så hunderæd for at det er tilfældet denne gang.

Og hvad handler det så om? Det handler helt sikket om mit ego. Den lille pige inde i mig, der konstant leder efter anderkendelse og tryghed. Den lille pige som gerne vil forsikres om, at hun er vigtigt, men som glemmer at hun intet behøver at bevise eller gøre for, at være det.

At hun er lige som hun skal være. At hun er nok bare ved at være den hun er.

Vi er så vant til at søge bekræftelse på at vi er gode nok, at vi passer ind, at vi er værd at elske, at så mange af vores handlinger og mål bliver konstrueret ude fra dette, hvis vi ikke er opmærksomme på det.

 

Jeg er blevet meget mere bevidst om mit ego de sidste par år og hvorfor jeg har behov for at leve op til et ideal og hvornår jeg sætter mig på ego-toget og lader mig køre væk. Det fantastiske er når jeg bliver bevidst om det og bliver ærlig over for mig selv – for når jeg først er det, så kan jeg stå af på den næste station og igen gå af den sti der er den rette for mig. Og når jeg går der og holder mig til den, så ER alt som det skal være og jeg kan mærke det helt ind i mit hjerte.

Her er 3 ting der kan gøre dig opmærksom på, at du har forladt din sti og lytter til dit ego

  • Du lytter meget til hvad andre siger om dig og dit liv og tager kritik meget personligt
  • Du tænker meget over hvad andre tænker om dig – deres mening er vigtig.
  • Du fortæller dig selv, at du er nød til at gøre noget på en bestemt måde, selvom det ikke altid føles rigtig.

Alt er lige som det skal være og det er du også <3

Hvor længe tør du udskyde din drøm?

Tiden går. TIK TAK TIK TAK. Vi kan ikke stoppe den, vi kan ikke spole den tilbage. Tid er en af de ting, som vi ingen kontrol har over.

Men vi kan gøre noget ved tiden.

Vi kan tage kontrollen tilbage og udnytte de sekunder, timer, dage, uger og år som vi har foran os. Den tid vi har lige nu.

De fleste fortryder ikke det de har gjort – de fortryder de ting, som de aldrig fik gjort.

Jeg har dedikeret mit liv til ikke at fortryde. Jeg er fast besluttet på, at få det absolut maksimale ud af dette liv.
Jeg vil for alt i verden ikke ligge på mit dødsleje og fortryde, at jeg bare havde været tilskuer til mit eget liv. At jeg ikke havde taget de muligheder som bød sig og jeg ikke havde udnyttet hver en chance jeg fik for at leve det liv jeg drømmer om.

Men det har ikke altid været sådan for mig. Jeg har ikke altid fulgt mit hjertes kald. Der skal som regel en livskrise til før vi mennesker stopper op og tager vores liv op til revision.

Jeg blev for alvor ærlig over for mig selv da jeg blev skilt og stod fattig, knækket og sårbar. Det var der jeg at jeg besluttede mig for, at jeg aldrig igen vil lægge ansvaret for mit liv i andres hænder – at jeg er min egen lykkes smed. At hver dag tæller og at jeg enten er på vej mod det jeg ønsker eller på vej væk fra det.

Det fik jeg endnu en reminder om et par år senere, da vi fik den sørgelige besked, at min mor havde uhelbredelig kræft og kun havde 4 måneder tilbage at leve i.

Min mor var en fantastisk stærk, smuk, klog og empatisk kvinde. Men hun var også en kvinde der udsatte ting fordi hun satte andres behov før sine egne og fordi hun samtidigt var for bange til at handle. Hendes sygdom fik mig til at tænke over hvorfor så mange af os venter med desserten til sidst. Hvorfor vi udsætter det vi gerne vil have til det måske er for sent.

Så hvordan undgår vi at udsætte vores drømme? Hvordan undgår vi at vi stagnerer og sidder fast? Det gør vi ved at tage ansvar og ved at handle.

Så hvis du føler at du tøver med at forfølge dine drømme. Eller du oplever at livet suser forbi men du står stille, så vil jeg anbefale dig at se på de 5 råd nedenfor, så du ikke fortryder alle de ting du aldrig fik gjort.

5 gode råd til at handle på dine drømme og dine mål.

  • Gør dine drømme så konkrete og specifikke som muligt.
    Hvor meget, langt, længe skal det du drømmer om være. Hvorhenne geografisk, hvem skal du evt. gøre det sammen med?
    Hvis drømme er for fluffy er de meget svære at gå efter, og få omsat til virkelighed.
  • Lav en bucket liste over alle de ting som du gerne vil nå inden det er for sent! Skriv løs intet er for stort for småt, for plat eller for banalt. Prioriter den liste. Det er vigtigt at vide hvad der er vigtigst, så du ved hvad du skal handle på først. Og husk du kan sagtens handle på flere ting på en gang hvis du har nogle langsigtede mål som at vinde Nobels fredspris, så kan de sagtens kombineres med at du gerne vil hoppe faldskærm
  • Kig på hvad der holder dig tilbage fra at handle lige nu. Tit når vi bliver ærlige over for os selv med hvorfor vi står stille, så kan vi arbejde os igennem vores forhindringer.
    Gør dine forhindringer konkrete. Hvor mange penge har du brug for (need/nice?), hvor meget tid etc. HUSK at tid, økonomi og følelsen af ”ikke at vide hvor man skal starte” er typiske begrænsede overbevisninger som er showstoppere (og gode undskyldninger) for at få handlet.
  • Lav en plan. Sæt dig nogle mål for hvornår du skal have handlet på en drøm, undersøgt markedet, bestilt drømmerejsen eller lært at danse tango.
  • GØR NOGET. HANDEL PÅ DINE DRØMME. KOM UD AF STARTHULLERNE …

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med at leve det liv du drømmer uden fortrydelse lige nu og lige her!

Make your life count <3

Når forskelle bliver et tabu

Vi var så heldige, at vi i sidste uge fik lov til, at være en del af debatten om kvindelig iværksætteri – et emne der ligger vores hjerter meget nær.

Her gav Jesper Buch, fra Løvernes hule, sit indspark til denne vigtige debat.
Han fortæller, at han oplever der mangler mod i dansk iværksætteri og at han ikke syntes at det giver mening at tale om mandlige og kvindelige iværksættere.

To påstande, som i mit hoved bliver ret modstridende.
Fordi det jo netop var hele pointen med vores shout-out.

At det, for at blive iværksætter og tage det spring kræver mod – rigtig meget mod, men at der jo netop på det punkt er KÆMPESTOR forskel på mænd og kvinder.

Ikke fordi kvinder ikke er modige. Nogle af de mest badass iværksættere jeg kender er kvinder. Men fordi kvinder har brug for at nogle andre parametre er på plads før de starter op, end de fleste mænd har (og ja, jeg ved godt at jeg generaliserer en del her, men nu taler jeg ud fra min erfaring om hvordan det som oftest forholder sig).

Det med mod starter jo helt fra barndommen af.

Drengebørn bliver opfordret til at være modige hele tiden. De får opbakning og bliver hyldet for det. Hvor højt kan de kravle op i et træ. Hvor hurtigt kan de løbe. De slås for sjovt med sværd og cykler om kap – alt sammen noget der kræver mod. Jo vildere jo bedre. Og bliver det for vildt eller for farligt, så undskylder vi det med, at boys will be boys.

Det er ikke helt tilfældet med piger.
De bliver tidligt fortalt, at de skal opføre sig som en pæn pige. Skal være de fornuftige, pæne og perfekte.
De skal ikke slå hul på knæet eller få mudder på deres laksko og så skal de for alt i verdenen ikke være vilde. Og hvis de er, så får de mærkatet ”drengepige”, hvilket fortæller dem at de ikke er en ”rigtig” pæn pige.

Så når vores opdragelse og opvækst starter helt forskelligt hvordan kan vi så forvente at vores voksenliv ikke vil bære præg af det?

Hvordan kan vil forvente at vi har det samme drive, fokus og mod?

Jeg undskylder ikke på kvinders vegne og er bestemt ikke af den opfattelse, at de ikke har mod.
Jeg prøver blot at forklare at der er en helt naturlig forklaring til, at kvinder ikke altid kaster sig ud i eksempelvis iværksætteri, som mænd.

At de fra barnsben har lært en anden tilgang, som efter min overbevisning ikke nødvendigvis er dårlig – den adskiller sig bare fra mændenes.

Når vi nu er ved, at drenge og piger er forskellige og vi ved, at det samme gælder når vi kan kalde os henholdsvis mænd og kvinder – hvorfor så ikke accepterer at det faktum også gør sig gældende, og tager højde for det, når vi skal starte en virksomhed op?

Mod er langt fra den eneste forskel på mænd og kvinder når vi taler iværksætteri – der er en bunke yderigere såsom værdier, succeskriterier og motivation.

Vi ved jo godt at kvinder og mænd er forskelige, derfor giver det vel også god mening at vi hver især tilfører og har behov for noget forskelligt når vi skal skabe et iværksætterliv – og heldigvis for det da.

Erhvervslivet har brug for nuancerne, så er det ikke også på tide at vi erkender (også der), at netop forskelle gør verden mere farverig?

Valget er dit

Du har altid et valg.

Er noget af det allerførste man lærer på coaching uddannelser.
Det lyder så banalt, men er ofte en ret stor øjenåbner for mange. Særligt når du forstå, hvor stor en frihed der ligger i de ord.

Ofte, når vi føler os udfordret på livet er det der hvor vi skal træffe de svære valg, dem der gør ondt, dem hvor vi føler os magtesløse og udenfor kontrol – det er der, den bliver svær. For selvom vi måske godt selv kan se det, så er de rigtige valg ikke altid de letteste at træffe.
Det er dem vi udsætter, dem hvor vi prøver at ændre på alt andet for at undgå at se dem i øjnene.

Her taler vi altså ikke om at vælge kjole, café eller fritidsinteresse, de valg kan vi som oftest sagtens træffe, og der kan det være rart at have meget at vælge imellem.
Næ nej, det er de valg du får igennem hele livet, de kæmpestore og de bittesmå – dem som er der hver dag, hvert år – for os alle.

Men der er nogle ting man jo bliver nødt til, fik jeg ofte fortalt som barn.

I dag ved jeg det ikke er sandt. Alt alting vitterligt er et valg.

Jeg kan vælge at gøre det, eller jeg kan lade være.
I min optik er der ikke noget man bliver nødt til her i livet.

Det kan få konsekvenser at lade være muligvis, men det er et valg hver morgen om du vil have en god dag eller ikke, om du når at dyrke motion eller ikke, om du bliver sammen med din kæreste eller ikke, tager på job eller ikke – ligesom det er dit valg hvordan dit liv skal være – hver dag.

Tæt forbundet med valg ligger også ansvar. Ansvaret for at tage vare på sig selv, sin familie, sine venner sine dyr.
Når man vælger noget til, vælger man ofte også noget andet fra. Siger ja til noget og nej til noget andet.

Et andet begreb som ofte også er tæt forbundet med valg er undskyldninger. Primært de dårlige.
Alle de undskyldninger vi finder på og fortæller os selv og andre, for at undgå at skulle træffe de svære valg.

Eksempel

  • Jeg har ikke tid nok til at nå at dyrke motion
  • Det går bare ikke lige nu, jeg har jo ansvaret for 2 børn og …(forsæt selv)
  • Det er jo ikke alt i livet der skal være lige sjovt..
  • Man må bide i det sure æble ..
  • Jeg har jo selv valgt det (underforstået så kan du ikke vælge noget andet bagefter)
  • Når først jeg har nået (indsæt selv) så kan jeg handle

Og så er der det allerværste sted at være. Det der hverken-eller sted. Der hvor du står imellem 2 valg, men ikke træffer en beslutning. Du er stock. Kommer hverken frem eller tilbage. Som ingenmandsland hvor du er ”fanget” i midten. Fastlåst som gidsel.

Her er overfyldt, for du er sammen med mange andre fanget her. Dem som venter, venter på det rigtige tidspunkt før de tror de kan handle, dem som ikke tør, dem som ikke orker, dem som er gået i stå. De er trætte, udpinte og dræner sig selv mere og mere for hver dag – som en grå dyne af ligegyldighed der presser alt liv og glæde ud af flokken.

Ofte går deres tanker i retning af: Men altså vi har det jo meget godt…

Og her kan jeg godt afsløre at det hverken er glæde, drømme, energi eller frihed du finder.
At der ikke pludselig kommer nogen og trækker dig afsted . Vil du videre er det dig der skal træffe et aktivt valg for at komme derfra.
Du kan ikke stå imellem 2 stole, du må beslutte dig til om du vil til højre eller venstre.

Hvordan ved du om det valg du træffer er det rigtige?

Det ved du heller ikke altid. Her må du træne din intuition, lytte til din indre stemme, stole på din mavefornemmelse. Den er dit kompas – din egen navigator for hvad der er rigtigt og forkert for netop dig.

Den gode nyhed er, at hvis du beslutter dig til at det ene valg er det rigtige, så bliver det også det helt rigtige for dig.
Du foretager et aktivt valg og føler dig ikke længere fanget i en situation – allerede i valget er du langt tættere på friheden.

Det fantastiske er, at intuition aldrig har bagtanker.
Den har ikke sin egen agenda – men er 100% din egen og agerer kun til din fordel.

Er det let? Nej gu er det da ej!
Men det bliver lettere når du øver dig.
Lettere at sige nej tak for hver gang du gør det, lettere at vælge til og fra. Lettere at lytte og mærke efter.

For hver dag, vil det bliver nemmere at tage ansvar for det der ligger i at træffe valg – fordi du finder ud af, at med valg kommer også frihed.
Den ultimative – den som bringer dig tættere på dine mål og drømme, den som giver dig alle muligheder i hele verden.

Det er dit liv – dit valg – make it count!

Selvstændig og alenemor –sådan!

Så du er alene? Ja!

Og du er mor til to piger? Ja!

Og du er selvstændig? Ja!

Hvordan tør du det? Er du ikke bange for, at du ikke kan betale din husleje eller mad til dine børn? Joh, den tanke tror jeg rammer de fleste single-forældre om de er selvstændige eller ansatte.

Det er en typisk samtale jeg har med folk der spørger ind til mit liv og mit valg af karriere. Især kvinder der selv ønsker at tage springet med endnu ikke har fundet modet og drivkraften til det.

Min livsstil bliver ofte et stort spejl der viser at det er muligt, at gå efter sine mål og leve af sin passion. Den giver andre håbet og troen på, at det kan lade sig gøre at være alenemor og stadig have friheden til, at gå efter sine drømme. Og det var netop mine børn, der fik mig til, at kaste mig ud i livet som selvstændig.

Jeg stod på bar bund. Dem som kender mig fra dengang ved, at når jeg siger bar bund, så mener jeg bar bund. Jeg var lige blevet skilt fra min mand igennem 18 år. Jeg havde havde sagt mit job op. Jeg havde stress. Jeg havde aldrig betalt en regning i mit liv (det stod min mand for) og jeg havde aldrig boet alene eller på anden måde klaret mig selv før og stod nu med ansvaret for to piger og en husholdning helt alene. Så kort fortalt jeg var fucked.

Jeg havde intet på nær drømmen

Så hvad gør man når man står på bunden? Man starter med at kravle opad – altså at handle mod det man ønsker. Det lyder let, men jeg ved at det er svært!

 

Jeg stortuede første gang jeg skulle lægge et budget. Men det var et skridt. Et skridt mod det liv jeg drømte om at skabe.

 

Et skridt mod at kigge på hvad der var og tage ansvar for det jeg ville. Og så var jeg klar til et skridt mere og så et til.

Det jeg prøver at sige er, at alle starter et sted (heldigvis starter alle ikke fra 0 som jeg gjorde) og alle oplever at det sted de starter fra er svært – det er jo derfor de er gået i stå lige der.

Det er så nemt at sige at man BARE skal handle, for hvis det er så skide let, så havde man jo for helvede gjort det.

Fidusen er at tage et lille skridt og så et til. For hver gang du tager et skridt, så vokser din selvtillid og din tro på at du kan lykkes.

Så her er tre trin til hvordan du kan tage dine første (eller næste) skridt til at opfylde dine mål og dine drømme

  • Skriv hver morgen én ting ned som du gerne vil handle på i dag. HUSK det behøver ikke være et kæmpe skridt. Hellere et realistisk skridt. Bare rolig dine skridt vil blive større med tiden i takt med at dit mod det vokser. Hver aften noterer du så hvordan det er gået med dagens skridt. På denne måde holder du dig selv ansvarlig og lærer samtidig en masse om dig selv og dine mønstre.
  • Når du står over for et særligt svært skridt hvor du virkelig skal udfordre dig selv og udvide din komfortzone, så bed en ven om hjælp. Ikke til at løse det for dig, men til at holde dig op på, at du får det gjort. Sæt en deadline sammen. Der er langt større sandsynlighed for at du handler hvis du skal ”stå til regnskab” for en anden. Især hvis den anden er en du ser op til og beundrer.
  • Måske bliver du i tvivl om hvorfor du er på denne rejse og stopper derfor op når det bliver lidt udfordrende. Det er vigtigt at kende sit WHY. Hvis dit WHY ikke er stærk nok så vil du ikke have modet, lysten, drivkraften og fokus til at tage de nødvendige skridt. Så gør dig selv den tjeneste at lave et moodboard eller skriv ned hvad det er du drømmer om og længes efter. Hvilket liv er du ønsker at leve. HVORFOR du ønsker det liv.

 

Jeg ønsker dig en fantastisk rejse mod dit drømmeliv og hepper på dig herfra. Hvis jeg kunne tage skridtet, så kan du også! Jeg tror på dig – make your life count <3

Højt at flyve, dybt at falde – eller?

Mange mennesker udnytter ikke deres fulde potentiale og går efter deres drømme fordi de er så bange for, at fejle.
De bange for at de ikke slår til eller er gode nok.

Ikke nok med at vi selv bliver vores egen største begrænsning, så har vi i Danmark også janteloven som i den grad holder os nede og ”banker os på plads” hvis vi stikker næsen for langt frem eller drømmer for stort – hvis vi altså lytter til den.

Jeg har selv lyttet til den.

I mange år var jeg også bange for, at være for meget og fylde for meget

læs bloggen: Er du (også) lidt for meget

indtil jeg en dag vågnede op og følte at jeg havde mere at byde på – mere denne verden havde brug for – mere jeg kunne give til andre – mere der kunne gøre denne verden til et bedre sted.

Indtil jeg en dag vågende op og fandt ud af, at det at fejle med noget jeg brænder for ikke gør mere ondt end hvis jeg end ikke forsøger.

At det gamle ord sprog med højt at flyve – dybt at falde slet ikke er sandt – i hvert fald ikke for mig.

Fordi den smerte der var i IKKE at følge mine drømme langt oversteg den smerte jeg oplevede ved at lade være.

Hvis du også brænder inde med noget som står dit hjerte nært – hvis du også føler at du har noget som kan give værdi for andre – hvis du også vil bidrage og gøre en forskel,så er her 3 skridt til, at komme nærmere til at samle det mod der skal til, før du tager action og handler

  1. Skriv ned hvilke konsekvenser det vil have for dit (og dine potentielle kunders/familie/kollegaer/venners) liv hvis du ikke handler.
    Beskriv herefter (gerne i detaljer) hvordan dit liv kunne se ud hvis du handlede (og ja her må du gerne drømme og tænke lidt ud af boksen)
  2. Saml dit eget personlige heppekor – del din ide eller drøm med en eller flere som ser dit potentiale og som vil støtte dig (og holde dig op på) at få det ført ud i livet. Så nej, forældre, halvtørre ægtemænd og din bankrådgiver er nødvendigvis ikke iblandt dem du skal starte ud med at have i teamet
  3. Skriv din drøm ned, tegn den, lav et moodbard, form den i papmache (det sidste er for den virkelige kreative type) og hæng det op et sted hvor du dagligt bliver mindet om det, så du til sidst ikke kan undgå at handle.

Husk
Det er sjældent vi fortryder de ting vi gør, men langt oftere dem vi ikke får gjort.

Make your life count

Derfor har du ondt i maven i din ferie.

Frygter du også at ferien snart er forbi. Går du rundt med lidt ondt i maven over at du snart skal tilbage på job. Tilbage i trædemøllen! Tilbage til madpakker, sengetider og hverdags travlhed. Tilbage til et job hvor dine unikke kompetencer ikke kommer i brug og hvor det føles som om at livet langsom bliver suget ud af dig.

Jeg har været der. Følt at jeg kun levede i mine ferier. At min hverdag skulle overstås så det kunne blive weekend, så jag kunne holde fri, så jeg kunne være fri.

Jeg vidste godt inderste inde at det ikke var den måde jeg ønskede at leve mit på. Vidste godt, at der var noget mere og bedre derude, men jeg vidste ikke hvad og jeg viste ikke hvordan. Så jeg lod dagene gå indtil jeg var så trist og så udbrændt, at der ikke var en vej udenom. Jeg var NØD til at ændre noget. Jeg var nød til at tage action og tage ansvar for min egen lykke. Jeg var så lettet da beslutningen først var truffet, for nu var der ikke længere nogen undskyldninger eller noget selvbedrag jeg kunne gemme mig bag. Jeg sagde mit job op og startede den vildeste rejse mod passion, frihed og arbejdslykke.

Mit første job  derefter var i en privat virksomhed. Jeg ELSKEDE friheden og ansvaret. Elskede at min indsats blev set, værdsat og anderkendt. Elskede at lave noget jeg brændte for. Det gav mig blod på tanden. Jeg ville have mere af det hele. Jeg ville bestemme selv. Jeg ville sikre mig, at jeg hver dag stod op og selv havde indflydelse på mine arbejdsopgaver og min retning. Så jeg blev selvstændig (der ligger dog lidt flere omstændigheder til grund for, at jeg tog det spring, men det må du høre om en anden gang) og jeg har ikke fortrudt det et sekund siden.

Måske har du det ligesom jeg havde. Måske er du også klar til at tage ansvar for dit liv og ændre på de omstændigheder der holder dig tilbage fra, at leve det liv du drømmer om – det liv du har fortjent. Måske er du også træt af at blive holdt tilbage af din frygt, som fortæller dig, at det er godt nok som det er. At det ikke bliver bedre. At græsset ikke er grønnere på den anden side (alt sammen noget som bliver prædiket af mennesker som ønsker at blive i deres comfortzone. Som ikke kan lide forandringer eller nye udfordringer. Mennesker som er bange for at handle og stiller sig tilfreds med et middelmådigt liv) For selvfølgelig kan livet blive bedre hvis du ikke er glad. Selvfølgelig skal du ikke nøjes med eller undvære noget som helst, men det kræver altså at du tager action – at du tager ansvar.

Så stil dig selv de tre nedenstående spørgsmål – så ved du også om det er tid for dig til at skifte spor.

  • Overvejer du jævnligt at melde dig syg eller tage en ekstra ferie?
  • Drømmer du om at vinde i Lotto, så du ALDRIG behøver at arbejde igen?
  • Er det eneste du får ud af at arbejde kun penge så du kan betale for din husleje og dine efter arbejdes-trøsteindkøb?

Hvis du kan svare ja til en eller flere af de ovenstående spørgsmål så er der en god sandsynlighed for, at du ikke er på den rette hylde – spørgsmålet er så bare om du tør gøre noget ved det?!?