Jeg har altid været ret vild med to-do-lister.
Så vild at jeg kan finde på, at renskrive min to-do-lister FLERE gange i løbet af en dag. Jeg elsker at sætte flueben ude for udførte opgaver, og jeg nyder at se listen af opgaver blive mindre.
Men mine to-do lister har ikke altid været en hjælp for mig. Jeg er nemlig tidsoptimist, og der kom som regel ALLLLTTT for mange opgaver på listen, så jeg nærmeste tabte pusten, inden jeg overhovedet var kommet i gang. Jeg vidste heller aldrig rigtig, hvor jeg skulle starte, og hvor jeg skulle ende, og det skabte rum for en masse overspringshandlinger imellem opgaverne. Eller sådan var det i hvert fald, indtil jeg for nyligt ”opfandt” en ny måde at lave min to do liste. Den nye liste holder mig fokusret, så jeg rent faktisk får ordnet de opgaver, jeg sætter mig for – også dem, som det kræver lidt tilløb at få lavet.
Min nye to-do liste går i alt sin enkelthed ud på, at jeg som før, skriver alle mine opgaver ned på et stykke papir. Derefter tager jeg et nyt stykke papir og inddeler det i tidsintervaller – jeg beslutter simpelthen, hvor længe jeg vil bruge på den enkelte opgave. Det tvinger mig til, at være realistisk i forhold til, hvor meget jeg kan nå den pågældende dag. Jeg sørger for, at indlægge pauser, frokost mm, så der ingen undskyldning er for, at tjekke FB eller mails udenfor den afsatte tid. Allervigtigst så gør jeg plads til mit flueben, så jeg kan tikke opgaverne af, i takt med at de bliver udført.
Ikke nok med, at jeg ikke længere efter endt arbejdsdag sidder tilbage med en laaaaang liste med uløste opgaver, så bliver det også en konkurrence for mig at nå at løse opgaverne inden for den afsatte tid og endnu bedre – før.
Det, at der er afsat en bestemt tidsrum til en opgave, motiverer mig til at handle, da jeg kan se, at der også er en afslutning og, det er særligt vigtigt for mig, hvis jeg skal lave nogle af de opgaver, der kræver, at jeg tager mig selv i nakken.
Et lille ekstra tip er, at første opgave på listen er at lave to-do listen 😉 så kan du nærmeste starte dagen af med at tikke en veludført opgave af.
Camilla har siden 2011 drevet konsulent virksomheden MoveOn som har specialiseret sig i at hjælpe ledige tættere på arbejdsmarkedet og deres drømme og har haft stor succes med at hjælpe folk fra mangeårig offentligforsørgelse til selvforsørgelse. Derudover har hun siden 2003 som coach, hjulpet hundredevis af mennesker i mål med deres ønsker og mål både privat og professionelt.