Kender du det, at der er noget, du rigtig gerne vil have? Noget du længes efter i dit liv? Men at det samtidigt også er det, du skubber væk, eller det du stikke af fra?

Det kender jeg alt for godt. I rigtig mange år løb jeg fra det, jeg rigtig gerne ville have. Stak af, når jeg kom for tæt på målet. Hvorfor? Fordi det blev alt for skræmmende, at opnå det jeg gerne ville – for så kunne jeg jo miste det igen. Eller finde ud af at det slet ikke var det, som jeg drømte om, og hvor ville det så efterlade mig? Jeg vendte ryggen til, for ikke at blive såret eller forladt – for ikke at blive knust.

Men for 8 år siden indså jeg, at jeg ikke kunne stikke af. Jeg kunne ikke længere løbe fra de ting, jeg gerne ville opnå i mit liv. Jeg kunne ikke længere udsætte mine drømme. Så jeg begyndte at kigge frygten i øjnene. Jeg begyndte at gøre ting, selvom jeg var hunderæd og bange. Jeg begyndte at handle på mine mål og mine drømme.

Men det kræver mod at blive ved, selv når man får et rap over nallerne. Og det kræver vedholdenhed at blive ved med at prøve, når man får et nej. Og det kræver tro at fortsætte, selv når alt ser håbløst ud. Om det er i kærlighed eller karriere, så kræver det tillid, at hænge i og holde fast.

Det er ikke fordi jeg er i mål endnu. Der er fortsat steder i mit liv, hvor jeg stadig fanger mig selv i at løbe. Drømme jeg stadig ikke forfølger. Følelser jeg ikke tør kigge på, og gamle mønstre jeg gentager om og om igen, fordi forandringen skræmmer livet ud af mig.

Men med bevidstheden så kommer handlekraften også. For jeg vil ikke gå glip af noget, fordi jeg er bange for at fejle. Jeg vil ikke fortryde de ting, jeg aldrig fik gjort, og jeg vil ikke miste fordi jeg ikke tør gå all-in.

Længe har jeg løbet fra (min trang til at ) at jeg rigtig gerne har ville (stå på ”scenen”) – stå der foran folk og tale. Jeg har bildt mig selv ind, at jeg ikke var dygtigt nok, vidste nok, (eller) var spændende nok. Folk omkring mig har i årevis opmuntret mig og skubbet til mig, fordi de har set et potentiale. Et potentiale som jeg ikke selv turde se og slet ikke tro på. Det var først da jeg stod der – da jeg sprang ud i det, at jeg for alvor kunne mærke, at det er der jeg hører til. At det er der, jeg føler mig hjemme. Alle mine bekymringer og bange anelser forsvandt og jeg nød, at gøre en af de ting, som jeg er skabt til at gøre. Som med et trylleslag forsvandt alle mine negative overbevisninger og alle mine fordomme over for mig selv. Og jeg besluttede lige der, at Jeg ikke længere vil løbe fra det.

Så hvad løber du fra? Løber du fra en relation, for ikke at blive såret? Løber du fra en karrieremulighed fordi du er bange for at de finder ud af at du ikke er kompetent nok? eller løber du fra noget helt tredje?

Her kommer en lille øvelse, som kan gøre dig mere bevidst om, hvad det er, du løber fra, og som kan få dig til at stoppe op …

  • Brug 5 min. på at skrive de ting ned, som du drømmer om, men som du endnu ikke handlet på.
  • Skriv ned ud fra hver drøm, hvorfor du ikke endnu har handlet på dem – og vær nu ærlig over for dig selv. Det nytter ikke noget, at du skriver, at du ikke har haft tid eller penge, for det er en prioritering – så hvad er det der for alvor har stoppet dig? Hvad er det du er bange for?
  • Træf så en beslutning om, at det skal være slut nu! Slut med dårlige undskyldninger. Slut med frygt. Slut med overspringshandlinger. Skriv hvad du vil gøre og hvornår, for at komme et skridt tættere på det, som du drømmer om.

Du har det her liv,, så – make it count <3