Selvstændig og alenemor –sådan!

Så du er alene? Ja!

Og du er mor til to piger? Ja!

Og du er selvstændig? Ja!

Hvordan tør du det? Er du ikke bange for, at du ikke kan betale din husleje eller mad til dine børn? Joh, den tanke tror jeg rammer de fleste single-forældre om de er selvstændige eller ansatte.

Det er en typisk samtale jeg har med folk der spørger ind til mit liv og mit valg af karriere. Især kvinder der selv ønsker at tage springet med endnu ikke har fundet modet og drivkraften til det.

Min livsstil bliver ofte et stort spejl der viser at det er muligt, at gå efter sine mål og leve af sin passion. Den giver andre håbet og troen på, at det kan lade sig gøre at være alenemor og stadig have friheden til, at gå efter sine drømme. Og det var netop mine børn, der fik mig til, at kaste mig ud i livet som selvstændig.

Jeg stod på bar bund. Dem som kender mig fra dengang ved, at når jeg siger bar bund, så mener jeg bar bund. Jeg var lige blevet skilt fra min mand igennem 18 år. Jeg havde havde sagt mit job op. Jeg havde stress. Jeg havde aldrig betalt en regning i mit liv (det stod min mand for) og jeg havde aldrig boet alene eller på anden måde klaret mig selv før og stod nu med ansvaret for to piger og en husholdning helt alene. Så kort fortalt jeg var fucked.

Jeg havde intet på nær drømmen

Så hvad gør man når man står på bunden? Man starter med at kravle opad – altså at handle mod det man ønsker. Det lyder let, men jeg ved at det er svært!

 

Jeg stortuede første gang jeg skulle lægge et budget. Men det var et skridt. Et skridt mod det liv jeg drømte om at skabe.

 

Et skridt mod at kigge på hvad der var og tage ansvar for det jeg ville. Og så var jeg klar til et skridt mere og så et til.

Det jeg prøver at sige er, at alle starter et sted (heldigvis starter alle ikke fra 0 som jeg gjorde) og alle oplever at det sted de starter fra er svært – det er jo derfor de er gået i stå lige der.

Det er så nemt at sige at man BARE skal handle, for hvis det er så skide let, så havde man jo for helvede gjort det.

Fidusen er at tage et lille skridt og så et til. For hver gang du tager et skridt, så vokser din selvtillid og din tro på at du kan lykkes.

Så her er tre trin til hvordan du kan tage dine første (eller næste) skridt til at opfylde dine mål og dine drømme

  • Skriv hver morgen én ting ned som du gerne vil handle på i dag. HUSK det behøver ikke være et kæmpe skridt. Hellere et realistisk skridt. Bare rolig dine skridt vil blive større med tiden i takt med at dit mod det vokser. Hver aften noterer du så hvordan det er gået med dagens skridt. På denne måde holder du dig selv ansvarlig og lærer samtidig en masse om dig selv og dine mønstre.
  • Når du står over for et særligt svært skridt hvor du virkelig skal udfordre dig selv og udvide din komfortzone, så bed en ven om hjælp. Ikke til at løse det for dig, men til at holde dig op på, at du får det gjort. Sæt en deadline sammen. Der er langt større sandsynlighed for at du handler hvis du skal ”stå til regnskab” for en anden. Især hvis den anden er en du ser op til og beundrer.
  • Måske bliver du i tvivl om hvorfor du er på denne rejse og stopper derfor op når det bliver lidt udfordrende. Det er vigtigt at kende sit WHY. Hvis dit WHY ikke er stærk nok så vil du ikke have modet, lysten, drivkraften og fokus til at tage de nødvendige skridt. Så gør dig selv den tjeneste at lave et moodboard eller skriv ned hvad det er du drømmer om og længes efter. Hvilket liv er du ønsker at leve. HVORFOR du ønsker det liv.

 

Jeg ønsker dig en fantastisk rejse mod dit drømmeliv og hepper på dig herfra. Hvis jeg kunne tage skridtet, så kan du også! Jeg tror på dig – make your life count <3